“Swinger” af Mikkel Munch-Fals: Totalt usexet, men tankevækkende

Kan man nogensinde komme til at føle sig så levende igen, som da man var ung, fri og naiv? Det er et af de underliggende spørgsmål i den nye biograffilm Swinger, som har fjernvarmesælgeren Adam (Martin Buch fra Rytteriet) i hovedrollen.

Adam, der ligner en skuffet hund, keder sig gevaldigt i sit eget liv. For at ryste op i sagerne, tager han på “fræk weekend” med sin kone (Mille Dinesen). Her mødes en håndfuld totalt stagnerede par i en stor villa, hvor et modent ægtepar byder indenfor til fuld forplejning, dobbeltværelser og et rødt indrettet bollerum i kælderen. Og man må kun knalde “på tværs” i bollerummet, sådan er reglerne.

Dagtimerne går med brætspil og sjusser, og når Adam går i seng om aftenen ved siden af sin kone, læser de avis uden overhovedet at røre hinanden.

Men så ankommer der et nyt og helt ungt par. Den smukke sociologistuderende Patricia og hendes musikerkæreste tænder op under det vante, voksne klientel – og så kan det ellers nok være, der kommer skub i sagerne.

Swingerklubben danner ramme for de psykologiske dramaer, som nu engang udspiller sig, når 12 mennesker med hver deres issues og længsler sammenføres.

Snart står det klart, at den verserende swinger-sex er ligeså forudsigelig, låst og uinspireret, som den hverdag, som parrene forsøger at flygte fra. De eneste autentiske erotiske forbindelser, der findes sted i filmen, foregår selvfølgelig uden for bollerummet.

Adam vækkes af sin katatoniske tilstand af den selvsikre, unge Patricia, der pludselig får ham til at mindes hvad det vil sige at være ung og fuld af drømme igen. I en voldsom bølge af forelskelse lever han mere den weekend på godt og ondt, end de mange år forinden tilsammen.

Herlig i rollen som den storskrydende, penissvingende businessmand er Rasmus Botofte, der mobber de andre mænd og i det hele taget er et perfekt, øretæveindbydende dumt svin. En streng, der ikke bliver udforsket, er de voksne kvinders reaktion på den unge kvindes popularitet. Her ligger en oplagt og realistisk jalousi-vinkel.

”Swinger” giver et billede på den tilstand af afmatning, der gør sig gældende i mange ægteskaber. Det er ikke nogen fræk film, men den er dybere, end man måske forestiller sig ud fra titlen og besætningen alene. Jeg krummede tæer af pinlighed og genkendelighed mange gange, og det er jo altid… godt.

Som portræt af swinger-kulturen er filmen ensidig: Kro-ophold med sex i kælderen og kroket i haven er vist opfundet til lejligheden, men ganske underholdende ( og jeg vil væde på, at sådan et sted ville få succes). Desuden er det altså ikke alle swingere, der er ligeså sørgelige og indestængte som flokken her, skulle jeg hilse at sige.

Swinger er  seværdig, ikke mindst på grund af de rammende skildringer af midaldrende menneskers uudlevede liv og længsler – og de barske og sjove eksempler på mændenes hierarki og hakkeorden. Se den, hvis du har lyst til at blive mindet om, at vi selv skal skabe det liv, vi har lyst at leve.