Jalousi – grænsemarkør og læremester

Posted by on jun 17, 2019

For mange er det næsten ufatteligt, at nogle par frivilligt vælger at leve i åbne forhold, Mennesker, der lever ikke-monogamt, får ofte spørgsmålet: ”Jamen, bliver du ikke jaloux?” ledsaget af et vantro, bekymret blik.

For næsten alle er det korrekte svar: Jo, det gør jeg da. Ikke konstant, så ville det være for omkostningsfuldt for at leve i en åben relation. Men ind imellem kan man føle mindreværd, misundelse, mistro og opleve at tankerne render af med én i frygtscenarier, hvor ens elskede pludselig vælger én selv fra og en anden til.

Det er ubehageligt at blive jaloux. Det kan faktisk føltes rent af helvede til. Men at blive jaloux er ikke farligt. Man kan blive bange for at komme til kort, ikke være spændende nok, at blive valgt fra, degraderet eller holdt udenfor. Det er alt sammen frygt, noget der findes i ens hoved.

En hensigtsmæssigt strategi, når man mærker sin jalousi røre på sig, er at slæbe den frem i lyset og se på den. Hvad går den ud på? Hvor er den slået ud? Det kan være, at jalousien kommer til dig som en grænsemarkør – hertil og ikke længere. Så er det med at melde ud til din partner, at en grænse er nået, for nu i hvert fald. Vi mennesker oplever gerne jalousi udløst af specifikke personer, handlinger eller situationer. Men at forsøge at korrigere omverden og andres adfærd udretter ikke mirakler. Størstedelen af befrielsen fra jalousi ligger i at få træning i at se indad, når smerten rammer.

Især når det svider for alvor, er der er noget at vinde ved at undersøge sig selv. Som regel vil man nemlig her kunne finde et sted indeni, et eller andet tema, som man med held kan se nærmere på, fordi her er et gammelt, uhelet sår af en eller anden slags. Bliver jeg  jaloux i forbindelse med mennesker, der har spændende liv, handler det dybest som om, at jeg selv ikke lever fuldt ud. Bliver jeg jaloux over, at en anden kvinde er særligt smuk, ligger roden dybest i mit eget forhold til mit udseende. Så er det på de områder, man kan arbejde med mig selv og blive stærkere, så man ikke behøver reagere så negativt på andre.

Den afgørende forskel på mig, og de der forskrækket spørger, er nok at jeg ikke længere er bange for at blive jaloux. Jeg påstår ikke, jeg nyder at være jaloux. Det ville være løgn. Men jeg har respekt for følelsens potentiale til at lære noget om mig selv. Som Jim Morrisen sagde engang: “Confront your deepest fear. After that, you are free.”

Jeg har også selv oplevet jalousi, og det er en følelse, der er til at brække sig over, men jeg døde ikke af det, og det afholder mig ikke fra at gerne ville leve åbent med alt det smukke, der følger med. Jeg ved af erfaring, at når jeg først ser mine egne skygger i øjnene, så venter en forløsning og et liv med mindre frygt. Der er vejvisere indlagt i jalousien. Så nej, jeg er ikke bange for jalousi.

NB: I min bog Kærlighedskontrakten har jeg skrevet en del mere om at håndtere jalousi. Sammen med læge og sexolog Jesper Bay-Hansen har jeg også skrevet en bog om kunsten at leve med jalousi og sågar bruge den svære følelse som springbræt  – den kan du købe her.

1 Svar

  1. Preben Meyer
    1. september 2015

    Kære Sara
    Øjj jeg synes du er en klog kvinde.
    Skriv mig gerne op til næste gang du går på med et foredrag om jalousi og åbne forhold.

    De bedste hilsner
    Preben

    Reply

Skriv et svar