Normer og skygger blandt seksuelt åbensindede

Posted by on jun 18, 2020

Det er snart 15 år siden, at jeg første gang mødte mennesker, der beskrev sig selv som polyamorøse. Der fandtes en gruppe mennesker i København, som af og til mødtes for at tale om polyamori – ‘at elske flere’, og jeg mødtes med dem og var med til at dele erfaringer og drømme. Det var noget af en øjenåbner. Siden er gruppen vokset, og der opstået både åbne og lukkede Facebook-fora, hvor alternativer til monogami diskuteres.

Da jeg første gang mødtes med mennesker, der talte åbent om lyst og kærlighed til flere, tænkte jeg: Det her er de mest ærlige og kærlige mennesker, jeg nogensinde har mødt. Siden fandt jeg ud af, at nok bestræber vi os på at være ærlige og kærlige, men det er også et selvbillede, vi bekræfter hinanden i hele tiden.

Der er normer i en hver kultur, også blandt os, der sætter en ære i at hæve os over de gængse normer! Normerne er bare lidt anderledes, måske ligefrem modsatrettede de normer, man finder andre steder. Men det er præcis ligeså uitalesatte og styrende.

Som andre samfund, grupper eller subkulturer har ‘det polyamorøse miljø’ sine egne regler samt idealer og værdier, som vi hylder. De fælles værdier styrker den gensidige forståelser og er del af netop det, der binder en gruppe sammen. Heriblandt egenskaber, som man får point for at demonstrere. Normerne afspejles i, hvilke konkrete handlinger og udmeldinger, et miljøs medlemmer giver rygklap – og facebook-likes.

Hvad der er i høj kurs i en gruppe reflekteres også i de ‘helte’, der udnævnes: Personer, der fremhæves som gode eksempler og har høj status, er dem, som rummer de træk eller agerer på en måde, der anses for attråværdig. Plusord i poly-miljøet er fx:

Tolerant

Fri

Bevidst

Idealistisk

Grænsebrydende

Direkte

Åbensindet

Modig

Inkluderende

Rummelig

På samme måde, som der findes idealer i enhver kultur, findes der også tabuer. Ligeså vel som der er noget, der giver respekt og agtelse i en gruppe, er det også noget, der ’trækker ned’. Det er egenskaber eller holdninger, der anses for at være i strid med det gældende – om end uudtalt – kodeks: Det, der er enighed, at man ikke ønsker at være. Her er jeg godt klar over, at der selv i en lille gruppe findes undergrupper, og at alle personer forholder sig med individuel variation, men vi taler bred konsensus. Eksempler på skygger, jeg oplever i det polyamorøse rum, er:

Traditionel

Tilbageholdende

Ekskluderende

Tryghedssøgende

Diskret

Privat

Jaloux

Begrænsende

Jeg er for øvrigt sikker på der er mange flere, men jeg er jo selv del af kulturen og har derfor svært ved at se de blinde pletter.

Opmærksomhed på normer i et miljø, man er med, i er interessant, fordi fejringen af visse principper tit bliver på bekostning at andre dele af sandheden: Når det er in at leve frit,  bliver det svært at tale om savne tryghed. Når det er i høj kurs er at være large, kan det  blive svært at tale om behov for grænser.

Udover dette har jeg lagt mærke til, at der er ting, der ikke bliver talt om i den polyamorøse kreds. Selvom samtalerne på de lukkede netsider er oprigtig og dyb, så er der visse emner, som aldrig kommer op. For eksempel:

– At nogle af os i virkeligheden er dybt grænseoverskredne mennesker, tilknytningsforstyrrede på grund af svigt i barndommen

– At nogle af os ikke har en seksuel tiltrækning til vores faste partner længere, men udlever al vores ægte lyst uden for det oprindelige forhold

– At nogle af os har et kæmpe stort hul indeni, som vi søger ikke bare ét, men flere menneskers bekræftelse for at fylde

– At polyamori også kan bruges som en undskyldning for nogensinde at komme i dybden med én person med alt, hvad det kræver af hengivelse og forpligtelse

– At nogle af os lever i åbent forhold, selvom vores partner virkelig ønsker tosomhed – med gentagne krænkelser til følge – fordi ingen kan finde ud af at gå

– At nogle af os, som kalder os polyamorøse, er afhængige af det rush, der er i at starte nye forhold op/have sex med nye mennesker, for at føle os levende

– At nogle af os, der kaldes os polyamorøse, nok forelskelser os i og begærer flere, men intet kender til at udleve den langsigtede pragmatisk kærlighed, hvor forelskelsen er ophørt, med flere

– At polyamori og åbne forhold er en disciplin, man må være virkelig reflekteret og god til relationer i det hele taget for at få det til at virke – og at det er vi ikke alle sammen.

Min hensigt her er ikke at nedgøre den kreds, jeg selv er del af. Det er så meget varme, vilje, fantasi og kraft tilstede, og det har gjort en verden til forskel for mig at møde ligesindede. Jeg sætter fortsat enorm pris på at kunne meningsudveksle og spejle mig I andre, der afprøver nye veje, og det er stadig blandt de frie kærlighedsagenter, jeg har mødt nogle af de mest inspirerende og livsbekræftende mennesker i mit liv.

Der findes INGEN grupper uden skygger og tabuer. Og jeg tror ikke, de kan udraderes. Det er blot værd at skærpe opmærksomheden på, hvad der er, vi belønner og hvad vi ser skævt på eller ignorerer i de lag, vi kommer i – ikke mindst fordi vi ofte gør det med mindre end fuld bevidsthed.

Hvis vi bliver selvgode eller skråsikre, omkring hvad der er godt og skidt, lukker et klima ned for fordomsfri udveksling og individuelle løsninger. I min verden finder der ingen absolutter, når det kommer til følelser. Ikke mindst derfor er jeg interesseret i at vi alle holder et vågens øje med vores egne bidrag til kommunikation og samspil.
For at gøre det, må vi hver især lade tvivlen og usikkerheden ind og være parat til at undersøge vores egen bevæggrunde med spørgsmål som:

– Er det virkelig ren og committed kærlighed til flere, jeg føler – eller ønsker jeg bare, verden skal se sådan ud?

– Hvad er mit motiv for at ønske åbenhed i mine intime relationer – hvilken motor driver mig?

– Giver jeg til de mennesker, jeg indlader mig med – eller bidrager jeg reelt oftest med kaos, til dem eller til deres bagland?

Det er også vigtigt, at vi husker at adressere hinanden med ydmyghed. Lad os give både hinanden og os selv lov til at vise sårbarhed og vægelsind og modsatrettede følelser og alt det andet, der ligger i randen af komfortzonen. Fordi det er sådan, vi er indeni i virkeligheden. Og fordi det er sådan, vi reelt får de mest tilladende – og kærlige og ærlige – rum at støtte hinanden og dele i.

2 Svar

  1. Signe
    16. juni 2014

    Sådan Sara! En fornøjelse at læse – jeg har lige henvist et par til dig.
    Kh Signe Steenberger (you know fra Midgården 🙂

    Reply
    • SaraS
      16. juni 2014

      Hej Signe! Tak og storartet med henvisningen – det er jeg glad for og også stolt over.

      Reply

Skriv et svar