Dette lærte jeg i min egen parterapi hos Jytte Vikkelsøe

Posted by on apr 2, 2021

For tre år siden var min mand og jeg i krise. Vi kom i parterapi hos Jytte Vikkelsøe og havde i alt 17 sessioner. Processen var forbløffende hård og forbløffende transformerende. De erkendelser, der opstod for os i forløbet, folder sig stadig ud i vores forhold. Efter den oplevelse havde et brændende ønske om at lære metoden bag. Det fik jeg heldigvis chance for, da Jytte Vikkelsøe skabte sin parterapeutiske efteruddannelse. Her er nogle af de indsigter jeg selv fik efter 17 sessioner i Jyttes klientsofa.

Det er konfronterende og det rykker
Mytisk hårdknude-arbejde er som at være i parterapi og barndomsterapi på én gang. Til solo-terapi handler det hele om ’dig’. Når I kommer som par, er det sjovt nok ikke kun dig i fokus mere. Mens du fortæller, er din partner tilstede, der husker, oplever og føler de samme ting anderledes. Det mærkes som at blive provokeret og skubbet til uafbrudt. Man kan samtidig ikke bare tale, men skal også lytte, og de forskellige verdener skal flettes sammen i en fælles bearbejdning. Når man er to, bliver tingene mere end dobbelt så komplicerede.

Den underliggende samtale er den vigtigste
En krise handler aldrig kun om det, den handler om på overfladen. Børneopdragelse, økonomi, struktur i hverdagen eller utroskab: Den konflikt, episode eller det skænderi, der sender os til psykolog og parterapeut, er bare et symptom. Hvis vi havde kunne finde ud af at tale direkte om det, der ligger under, var der ikke brug for terapeuten. Som par taler vi om det overfladiske, fordi konfliktens rod er for smertefuld og risikabel at sætte direkte ord på. Tit ligger den også gemt i underbevidstheden. Det er den samtale, man for første gang kan få frem og stille skarpt på med en god terapeut.

Man tror man er så klog
 – det er man også, og samtidig er man bare slet ikke. I hvert fald gik jeg selv ind til første session parterapi med den overbevisning, at min mand og jeg ville være sådan nogle superklienter. Nemme at arbejde med. Vi er nemlig reflekterede, velformulerede og har været på mange selvudviklingskurser, tænkte jeg. Bonussen udeblev dog: Vores retorik og selvforståelse var så stærk, at den var låst. Og flere af de teorier, som vi havde købt ind på i selvhjælpsland, var ifølge Jytte Vikkelsøe lige til at lukke op og skide i – formuleret mere pædagogisk. Alt det måtte vi aflægge, hvis vi ville være åbne. Vi var ikke superklienter. Vi var slået tilbage til start.

Kroppen reagerer først
Selve parprocessen går ud på at gøre det ubevidste mere bevidst. Men visse konflikter er pinefulde at skulle tage ansvar for. Når ens nervesystem aktiveres, responderer kroppen og kommer ’til hjælp’ med afledningsmanøvre. Når jeg følte mig trængt op i en krog, gik kroppens forsvarsmekanismerne i gang helt af sig selv. Jytte Vikkelsøe hev mine dårlige sider frem i lyset = akut behov for at gå på toilettet. Jytte Vikkelsøe sagde noget ubehageligt, der var spot on = min hørelse virkede pludselig kun 30 procent. Jytte Vikkelsøe borede i noget virkelig trælst fra barndommen = hun forsvandt fra mit normale synsfelt som for enden af en tragt. Kroppen ved, når tampen brænder, så en stor del af arbejdet er at mærke, hvad der sker i kroppen.

Tillid til terapeuten eller ingen fremskridt
For at udvikle sig i procesarbejde, må man stole fuldt ud på kompetencen hos den, der skal guide. Det kræver en person i terapeutstolen, som er en autoritet og ved mere, end man selv gør. Personligt har jeg tidligere, når jeg har gået individuelt til psykolog,  flere gange siddet og tænkt, at eksperten da ikke var så smart endda. Om antagelsen er rigtig eller ej, så brænder udviklingen sammen. Men ikke, da vi gik i parterapi hos Jytte Vikkelsøe. Denne kvinde var skarp som en ragekniv, og der var ingen tovtrækning om, hvem der ’vidste bedst’. Da jeg overgav mig, kunne jeg bevæge mig. Det kan godt være, jeg ikke selv ligefrem er en ragekniv. Men jeg håber, de klienter, der kommer til mig for lignende forløb, vil fatte lignende tillid.

Det er prisen værd
At betale adskillige tusinde kroner for at vade rundt i sine smertefulde minder og mønstre kan virke naturstridigt, som at betale kassen for en række rodbehandlinger. Men hvis terapeuten er kompetent og klientindsatsen grundig, så er parterapi alle pengene værd.  Er I i tvivl, kan I jo overveje, hvad det koster at blive skilt. Det kan godt være, at et par i terapi ikke kommer til New Zealand eller får en ny carport foreløbig. Til gengæld kan det være, at I rent faktisk bliver ved at være et par.

Skriv et svar