Jeg har de seneste 10 år talt med rigtig mange om det at leve ikke-monogamt. Et spørgsmål, som mange stiller – singler, par, venner, klienter og ikke mindst journalister – er : Hvor mange lever i åbne forhold?
Ærlig talt: Ingen ved det. Der er svært at føre statistik over noget, som folk generelt er meget private omkring. Mig bekendt er det endnu ikke lykkes nogen at kortlægge hvor mange danskere, der er blevet enige om noget andet end total tosomhed med deres partner.
Flere og flere, kan man svare uden at have sagt for meget. Det bygger jeg på, at der overhovedet er plads til sådan en som mig, der jo kun rådgiver om åbne forhold, på terapimarkedet.
Udover det, så det må blive et bud. Mit bud er 5 procent. Altså at for hver 20 par du kender, unge som gamle, vil ét af dem have gjort sig erfaringer med at dele hinanden i fuld enighed.
Hvorfor er der så mange?
Danskerne ved nu, at der findes andet end monogami og utroskab. Det gjorde vi ikke nødvendigvis for få år siden.
Der er i medierne de sidste 10 år skrevet og talt mere om polyamori og andre alternativer til det traditionelle parforhold, end i de foregående 3-4 ÅRTIER.
For få år tilbage kendte de færreste, jeg mødte, nogen, der levede i åbent forhold. Det havde man faktisk dårligt hørt om som en reel mulighed. I dag kender mange nogen, eller ‘kender nogen, der kender nogen’, som har flere kærester, er swinger eller har et fast forhold med plads til sex med andre.
Heri medregnes så ikke det faktum, at mange flere par, end de, der giver sig til kende, har særaftaler. Det holder folk nemlig i vid ustrækning for sig selv.
Ikke, at folk føler, deres valg nødvendigvis er hemmeligt. Men det er privat. Fordi det involveret sexlivet, men også fordi at det føles sårbart at gå nye veje, som man ikke selv er sikker på – og det bliver ikke nemmere af, at folk, der ikke forstår, kigger en nyfigent eller bekymret over skulderen.
Hvorfor er der ikke flere?
De fleste mennesker regner stadig det monogame parforhold for idealet. Men vi har heller ikke rigtig nogen rollemodeller for andet end monogami. Og det er svært at vælge at leve på en måde, man aldrig har set udspille sig.
Den eneste parforholdsmodel, vi for alvor har set virke, og helt sikkert den, som fortsat høster mest romantisk prestige, er det traditionelle forhold med ægteskabet som højdepunkt. Også selvom vi efterhånden godt ved, at halvdelen bliver skilt igen og utroskab rammer selv de bedste par.
Hvis nu naboerne eller læreren henne i skolen levede i et harmonisk åbent ægteskab og var åbne om det, ville vi virkeligheden måske se anderledes ud.
Det samme gælder, hvis flere kendte mennesker herhjemme trådte frem og fortalte om deres valg.
Tro ikke det er anderledes herhjemme. Danmark rummer skuespillere, dansere, journalister, forfattere, kokke og musikere med kendte ansigtet, som lever på den ene eller anden måde seksuelt åbent. De er i reglen lige så private omkring det som alle andre. Som det er i dag, får vi kun nyt om mennesker alternative kærligheds- eller sexliv, hvis der har ligget en papparazzi bag en busk eller nogen har sladret om dem. Folk afgiver sjældent den slags informationer frivilligt. Og det rager for så vidt heller ikke nogen. Man skal selv have lov at vælge, hvad man deler.
Ikke desto mindre tror jeg, vi snart vi se flere mennesker stå frem og fortælle åbent om deres anderledes kærlighedsliv, også kendte ansigter. Det øgede spot på åbne forhold i forskellige afskygninger, har gjort det mindre og mindre odiøst at vedkende sig, og de første kendte, der står frem, vil formentlig møde både hæder og andre menneskers frygt og fordømmelse. Ikke mindst vil de nuancere alle andres billede af hvordan kærlighed og parforhold kan udleves og give os flere muligheder for identifikation – og det ser jeg frem til.