Kan man selvudvikle sit parforhold?
Flere kvinder end mænd er optaget af personlig udvikling. Der giver slagside i en del forhold. For kan man udvikle sig selv uden at afvikle sit forhold, hvis manden står stille?
Du kender hende sikkert. Kvinden, der runder 35 eller 45 årog tænker: ’Det her må kunne gøres bedre. Det findes en bedre version af mig’. Efter den tanke begynder hun at se indad, interessere sig for psykologi, måske spiritualitet. Hun søger at forstå hvem hun er og komme af med det, der har blokeret hende, og med hårdt arbejder begynder det at virke. Men hvad så, med hendes faste partner, hvis hun har sådan en? Er han ligeså tændt på at forny sig selv? Måske ikke. Og fra kvindens nye position ser han pludselig anderledes ud end før.
Udvikling kan skille jer
Hvis du flytter dig, og han ikke gøre, vokser afstanden mellem jer. Enten må I vænne jer til den afstand, eller også må han begynde at bevæge sig også. Ellers ender vi ved: Han må væk, du må videre. Tidspunktet, hvor du går fra at være optaget af din egen proces til at gerne ville pejle energien ind i parforholdet og relationen, er udfordrende. Det er et ’make or breake’, kan vi kalde det. Med viden kommer ansvar, siger man. Den, der når længst ned ad vejen har bedst udsyn og størst chance for at vinke den anden med og på ret spor. Hvis han vil med, vel og mærke.
Hans vej er hans
Når man arbejder med sig selv, bliver man klogere på sig selv. Men det er ikke kun dig selv, du ser i et skarpere lys – det er også dine relationer og andre mennesker, herunder din partner. Måske bliver det med ét klart for dig, at han virkelig trænger til at tale med nogen om sin barndom. Eller skrigende indlysende, at han er umoden på nogen punkter.
Hvad gør du så? Melder ham op til et kursus i find-din-indre-kriger, du mener vil gavne ham? Nej, det gør du ikke. Det er muligt, du har måske forspring, men du er ikke hans mor og du er ikke hans terapeut. Du skal og kan ikke tage valg på den andens vegne, heller ikke velmente valg. Jeg fik engang det råd, at man ikke skal råde andre, med mindre de har bedt om det (undtagen ens børn). Det synes jeg er klogt. Og det er også svært at efterleve, særligt i forhold til vores partner, hvor vi ofte synes, at vi kan se lige, hvad der ville gavne.
Du kan kun forsøge at inspirere
Du kan ikke tvinge din elskede til at udvikle sig. Sådan virker det ikke. Hvordan kan du så komme skridtet videre fra mig til os? Du kan søge at invitere og inspirere. Invitere gør du ved at delagtiggøre ham i det, der bevæger dig. Introducere ham for de nye spændende mennesker, du møder og byde ham med arrangementer, du selv er inspireret af (også selvom du tror det bliver et nej.) Inspirere gør du ved at dele ud af det, du har opnået, fremfor at holde det for dig selv og vente på, han kan matche dig. Hvad end din udvikling har ført til større sindsro, et bedre kropsforhold eller noget helt andet, så arbejd bevist for at lade det komme ham til gode. To live by example, kalder nogen det. Lad ham se og mærke, hvordan de har hjulpet dig at arbejde med dig selv – så kan det, være selvudviklingslysten smitter.
Sådan kan en terapeut hjælpe jer
Og lige et par efterbemærkninger. Det ene er et gigantisk forbehold, for det kan selvfølgelig også være manden, der er mest interesseret i at arbejde for øget bevidsthed og kvinden, der ikke har lyst. Forskellen findes i ligelig grad i homoseksuelle forhold også. Det handler dybest set ikke om køn, men om individuelle personligheder og de roller, man er endt i.
Og endelig: Fordi man selv oplever, man er kommet langt i sin personlige udvikling, er det altså ikke sikkert, man rent objektivt har ret. Jeg møder relativt ofte mennesker, hvor den ene part oplever at have langt større selvindsigt end sin partner, hvor det viser sig, vedkommende i virkeligheden har lige så mange forudindtagede meninger og ting at slås med, som den anden har. Ens selvbillede er bare et andet.
Ofte sidder man fast i rollerne i forholdet, til man får et spark, og det kan man få på en konstruktiv måde ved at søge professionel hjælp. En terapeutisk trejdepart kan hjælpe jer med at få trådene redt ud og afklare, om I stadig har et fælles sigte med relationen, og hvad der forhindrer jer i at komme derhen. Har du og din partner mod på at gå dybt i selvrefleksion sammen, og er I klar på at lægge skuffelse og bebrejdelser på hylden til fordel for et perspektivskifte, så guider jeg jer gerne. I kan læse mere om metoden, jeg anvender, på siden Kærlighed i krise, ‘ Løsn jeres mytiske hårknude’.