Du behøver ikke være bange for at føde

*Kære læser – det følgende er faktisk ikke et bloginlæg, men en direkte gengivelse af artikel, jeg skrev for fire år siden til bladet Gravid – lige efter, jeg havde født.
I 2008 var jeg højgravid, og i anledning af vores søn Storms 4 års fødselsdag mindes jeg hans fødsel med glæde.
Storms er vores andet barn. Min første fødsel af Alfred fem år tidligt blev kunstigt igangsat, foregik for en stor del i angst og smerte, liggende ubevægeligt på ryggen med en ve-,måler spændt om maven. Den varede det meste af et døgn og vores førstefødte måtte indlægges på neonatafdeling, før vi kunne få Alfred med hjem fem dage senere. Må følgende beretningen inspirere andre til at føde uden angst, med glæde.*

Fødselshypnose
Kan man på kun en måned lære sig selv teknikker, der dæmper angst, dulmer smerte og letter fødslen – og vel og mærke via et online-kursus? Gravids journalist gjorde forsøget. Her kan du følge hendes forberedelse og fantastiske fødsel.

Af Sara Skaarup

Fødselshypnose – jeg har længe luret på konceptet.
Grundtanken er, at en fødsel går nemmest, hvis kvinden er tryg, rolig og forventer det bedste. Og hvem vil ikke gerne opleve det?  Fødslen af vores første søn forløb godt nok normalt – men for helvede, hvor gjorde det da ondt!  Så ja tak, jeg vil meget gerne lære at holde angst og smerter i skak ved næste fødsel.

Lyt og lær
Optimalt skal man starte sin mentaltræning tidligt i graviditeten, men jeg er i ottende måned, da jeg begynder.
Onlinekurset, som jeg vil prøve, varer tre timer. Det består af tre mp3 filer, man skal høre dagligt, samt nogle tips og huskelister om alt fra mellemkødsmassage til pakkeliste. Der er også en række filmsekvenser med en gravid kvinde, der gennemgår programmet sammen med hypnoterapeuten.
Den første dag på online-kursus prøver jeg forventningsfuldt at lade mig ”hypnotisere med” gennem skærmen. Lukker øjnene, lytter til stemmen og forestiller mig, at min tommeltot bliver let og begynder at svæve, ligesom kvinden på filmen bliver bedt om. Imens tænker jeg: helt ærligt – det virker jo ikke!
Betryggende nok viser det sig, at forsøgskvinden har de samme tanker. Hypnoterapeuten beroliger og siger, at hun gør det fint, det kræver bare træning. Godt så, vi fortsætter.

Ren tavle
Jeg ser alle filmbidderne over et par dage. Hypnoterapeuten taler om at gøre sindet frit: Der skal være styr på det praktiske, så kvinden ikke ligger og tænker på at skaffe puslebord. Også ubearbejdede problemer i forhold til mand, forældre eller tidligere fødsler skal tages op før fødslen. Jeg ransager mig selv, men finder igen hængepartier, som kan blokere min koncentration.
Tre uger før termin kommer jeg ind i rytmen med at høre mp3filen ”Fødsel uden ubehag”. Næsten dagligt lægger jeg mig en halv time på sengen med høretelefoner på. Nogle gange hører jeg også filen ”Bedøvelse”. Filen ”Auto hypnose trigger”, der går ud på at installere et ”anker” i mig, så hypnose-tilstanden kan udløses ved en simpel berøring, kniber det lidt med. Jeg hører den et par gange, men tænker, at det jo er min mand, der bør høre den, og han er på job det meste af tiden.

Vrøvl
Jeg har lidt stress over at være kommet så sent i gang med projektet. Det er med ét som om, jeg slet ikke kan få en god fødsel, men mindre jeg får fod på det her.
Jeg lytter og lytter, men finder det umådeligt svært at give mig helt hen. Hypnotisøren vrøvler, synes jeg! Jeg var ellers sikker på, at jeg var et oplagt hypnose-offer. Men jeg føler slet ikke, at jeg går i trance og bliver bange for, at det slet ikke skal gøre en forskel for mig. Men jeg holder fast. Måske skal man bare ud over en kant af en slags?
Efter ca. ti gennemlytninger kender jeg ordene så godt, at jeg holder op med fiksere på, hvad der bliver sagt. Efter lytningerne er jeg afslappet og optimistisk. Jeg kan mærke, der alligevel siver noget ind – eller måske nærmere ned – i underbevidstheden.
Har jeg ikke fået lyttet en dag, lytter jeg to gange næste dag. Nogle gange falder jeg i søvn undervejs. Jeg tjekker på hjemmesiden og ser, at den fornemmelse kan betyde, man har været i let søvn og altså fint i hypnose.

Mantra og fuglefløjt
En uge før termin mødes jeg med en veninde, der er jordemoder. Stine Barsgaard har længe arbejdet med naturlige fødsler og fødselshypnose og forklarer, at vrøvle-sproget er overlagt og bevirker, at budskabet nemmere når underbevidstheden!
Hun låner mig nogle bøger om alternativ fødselsforberedelse. Bøger, men positive fødselshistorier og smukke billeder. Jeg er særlig vild med en bog, der beskriver veer som en fænomenal fødselskraft, der går gennem kroppen – sådan vil jeg også tænke på det.
De sidste dage før termin lytter jeg også til min venindes cd’ er med drømmerejser. Det gør mig veltilpas og afslappet. På hendes opfordring har jeg desuden lavet et ”mantra”, som jeg skal sige ti gange dagligt før sengetid. Mantraet programmerer mig til at forvente – og få – en god fødselsoplevelse. Mit mantra er: ”Jeg er stærk og parat til at føde på en tryg, naturlig måde”. Jeg siger den prøvende højt for mig selv og mærker, at jeg tror på det.
Jeg har også lånt en cd med naturlyd, fuglefløjt og dæmpet musik på. Den er dejligt at lytte til og sætter mig i det helt rigtige ”jeg-er-en-del-af-naturen”-stemning.

FØDSLEN
Terminsdagen oprinder. Jeg er kommet meget sent i gang med åndedrætsøvelser, og det er svært for mig – jeg kan ikke finde ud af at trække vejret så langsomt. Men jeg føler mig rolig og klar til at føde. Hvis jeg før var angst, er jeg det ikke mere.  Spændt og lidt nervøs, men jeg kan rent faktisk sige, at jeg glæder mig.
Tre dage over termin får jeg en ve, som bider mere end almindelige plukveer. Jeg har ikke sovet endnu, skønt klokken er halv tre om natten. Men min mand snorksover. Der kommer endnu en ve af samme type, og jeg må op og gå lidt rundt. På toilettet opdager jeg en smule blod på toiletpapiret og tænker: Tegnblødning! Er det nu?

Tilbage til naturen
Jeg sætter min naturmusik på og lytter til fuglefløjtene, mens bølgerne, som jeg nu kalder veerne, skyller ind over mig. Mobiltelefonen på badeværelseshylden fortæller mig, at der kun er 3-4 minutter imellem veerne.  Det var jo nu, jeg skulle gå ind i min tilstand af selvhypnose og dyb afslapning! Men det falder mig slet ikke ind, kroppen kræver bevægelse. Og alligevel glider jeg ind i en særlig tilstand af hyper-koncentration uden at tænke over det.
Jeg vader frem og tilbage i stuen, mens veerne tager til. Når der kom én, bøjede jeg mig frem og holdt fast i gelænder eller vindueskarm. Resten af tiden er jeg i bevægelse. Jeg rokker, stepper, tramper rundt og indimellem danser jeg nærmest. Jeg ringer til fødeafdelingen og får at vide, at det nok er klogt at tænke på at komme derindad. Næste opkald er til svigermor, der skal passe storebror imens.

Hule søges
Da svigermor ankommer, har jeg fået liv i min mand. Jeg selv ligger på alle fire under bruseren med varmt vand plaskende ned på lænden. Jeg tænker ikke, er bare til stede. Som fra et fjernt sted hører jeg de lange, høje støn, der kommer ud af min mund.
At komme i tøjet er umuligt, jeg kan ikke beskæftige mig med så små bevægelser. Jeg ender med at gå ned fra fjerde sal kun i badekåbe, mens min mand sprinter af sted efter bilen. Svigermor støtter mig på trappen, hvor jeg har kraftige veer. Foran hoveddøren må jeg igen ligge på alle fire. Decembernatten suser ind under døren og stengulvet er som is, mens svigermor gnubber min ryg. Syrealistisk, tænker jeg. Så er det ind i bilen, hvor jeg ligger på bagsædet på siden med to store puder.
”Kør for helvede,” brøler jeg. Jeg råber hele vejen til fødeafdelingen. Min krop er som holdt i en skruestik, og da vi ankommer, stryger jeg ind i undersøgelsesrummet med badekåben flagrende efter mig.
”Jeg tror der er godt gang i den,” gisper jeg til den smilende sosu-hjælper, vi møder.
Hun henter jordemoderen. Jeg kan ikke rigtig være i min egen krop, der er i allerhøjeste alarmberedskab. Instinktivt finder jeg på det tilstødende badeværelse en form for tryghed. Her, i det mørke rum og kilet ind mellem toilet og væk, ligger jeg på alle fire, imens bølgerne river i mig.

Rid på bølgen
Jordemoderen kommer. Jeg vil ikke ligge på ryggen på en seng og blive undersøgt, men vi får det gjort mellem to vilde veer. Jeg er 10 cm. åben!
”Babyen er her om en halv time”, siger jordemoderen, som straks beordrer os ned på fødestuen.
Vi har tænkt på en vandfødsel, men der er ikke engang tid til at fylde karret. Jeg koncentrerer mig om ve-arbejdet, når jeg ikke lige hvæser: “tørstig” elle “åh gud”, og ”Fuck”. Min eneste tanke er på barnet, der er på vej.
Der er ingen gode møbler eller store puder på sådan en fødestue!  Jeg har et par veer med fast greb om en radiator, men det var for varmt at stå der, og jeg er træt, træt, træt, og ryster af anstrengelse.
Kasper gnubber mig på lænden, mens jeg skriger mine veer ud i rummet.
”Rid på bølgen!”, siger han, for mit indre blik ser jeg en enorm flodbølge rejse sig, jeg er ovenpå den og lader mig føre op og med.
Jeg får en sækkestol, som jeg hænger henover oppe på fødelejet med rumpen lige i vejret. Stadig kan babys hoved ikke ses, fostervandet spærrer ligger som en vandballon. Jordemoderen foreslår, at hun prikker hul i fosterhinden, så vi kan hjælpe presseveerne på vej.
Varm vand siler ud mellem mine ben, før jordemoderen instruerer min mand i at løfte mig ene, bøjede ben. Jeg ligger på siden.
”KOM SÅ UD!” stønner jeg, og så presser jeg alt, hvad remmer og tøj kan holde.
Jeg er 100 procent til stede, da noget stort baner sig vej gennem mit bækken. En sviende fornemmelse, da åbningen bliver mødt og udvidet. Pres igen! Så kommer hovedet.
”Og lidt mere,” siger jordemoderen, og jeg presser og mærker i en varm, glidende bevægelse barnet forlade mig i en bølge af fostervand.

Fødemaskine
Jeg kigger ned, forundret, og jeg ser jordemoder holde en dreng i hænderne. Han er rødlig, arme og ben stritter ud til siderne, hår på hovedet. Hun gnubber ham kort på ryggen med et håndklæde, og hans protest-skrig går dybt ind i mig. Jordemoderen lægger straks drengen i mine arme! Han er varm, varm, varm, jeg holder om ham, min mand holder om os begge.
Navlestrengen forbinder stadig barnet og mig. Den lilles ansigt er helt lukket til, øjnene klemt i. Jeg ser og ser på ham. Hvem er du? tænker jeg.
Moderkagen kommer af sig selv ti minutter efter. Den er nem at føde og en lettelse at komme af med. Med den kommer den medfølgende blødning på et par dl. Det gør ikke ondt og er det første blod under fødslen. Baby er stadig i mine arme. Lykke og ro.
”Godt gået. Du er jo en ren fødemaskine,” siger jordemoderen, og jeg bliver stolt.
Det er to en halv time siden, jeg fik den første ve. Jordemoder undersøger mig, jeg er ikke gået i stykker.  Vores søn er perfekt og ikke så lille endda: 4190 g og 56 cm.

I bakspejlet
Senere samme dag tager vi hjem. Klokken 21 er vi bag lukkede døre i vores trygge omgivelser. Jeg har ikke sovet endnu, men er totalt høj. En urkvinde! Også i kroppen har jeg det godt.
Var fødslen smertefri? Nej, det ville være forkert at sige. Men her bagefter tænker jeg først og fremmest på oplevelsen som ekstremt kraftfuld. De specifikke teknikker gjorde jeg ikke brug af. Faktisk tænkte jeg meget lidt undervejs – jeg VAR bare, og jeg handlede pr. instinkt. Alligevel er jeg overbevist om, at mit forarbejde gjorde forskellen.  Jeg bevægede mig og larrmede uden selvcensur, og det gav masser af kræfter til selve arbejdet. Den positive tone i forberedelsen gjorde, at jeg ikke var bange på noget tidspunkt.  Alt i alt blev det en hurtig, naturlig og helt fantastisk fødsel, og skulle der komme en ”treer”, vil jeg helt sikkert finde øvelserne frem igen.

Om kurset:
Hvad: Online-kursus i fødselshypnose
Hvem: Konceptet er skabt af hypnoterapeut Jacob Strachotta
Hvor: www.jacobstrachotta.dk – her kan du også læse evalueringer, få en gratis hypnoseprøve og læse om et nyt forsøg på Skejby Hospital.
Hvor meget: 299 kr. giver 9 måneder adgang på sitet.

Det læste jeg også:
Hypnobirthing  – a celebration of Life, Marie F. Mongan
Spiritual Midwifery, Ina May Gaskin
Fødselskræfterne, Eli Heiberg Endresen & Nanna Biørnstad