Jeg havde for to uger siden et dejligt møde med en anden mand. Jeg overholdt de spilleregler, min kæreste og jeg har lavet, men alligevel har han rigtig svært ved situationen nu. Vi har prøvet at tale os til rette og indset, at der er nogle praktisk ting, der skal korrigeres fremefter. Alligevel bliver han ved med at vende tilbage til emnet og er på skift rasende, trist og afvisende. Det er utrolig hårdt at følge med i alle hans op og nedture! Hvordan hjælper jeg os videre?

SVAR:
Mit bud er, at din kæreste har strukket sig lige lovlig langt, og at han først mærker det her bagefter. Han opførsel fortæller mig, at han nu kæmper han for at finde sit eget ståsted – og dig – igen.  Er ens partner er i den type intens proces, er det ofte bedst at trække sig en tid og give den anden plads til at kravle på murene, sørge, tænke, rase eller hvad der nu skal til. Er I nær uafbrudt, vil han kunne komme til at projicere alle sine følelser over på dig, og det slider det enormt. Ikke alle rutcheture behøver man tage sin partner med på. Men det kan for den ’forurettede’ part være svært at undlade at trække den anden med i sit spin, for ofte er der et behov for retfærdiggørelse, der kan ende med, at man holde partneren som en form for gidsel i ens egen proces.

At leve i et åbent forhold kan skubbe til ens selvbillede og gøre nye grænser klart. Nogle gange skal man skifte mening mange gange, før man mærker klart, hvor man står.  Generelt er det tit en god idé at lade være med at dele alle mellemregninger med kæresten – det ødelægger polariteten og romantikken. Derfor oplever jeg det er godt for begge at lægge både solotid og støtter hver især ind i brydningstid.

Når det er sagt, så er det måske også en idé at I ser på jeres spilleregler og reviderere dem, så han kan føle sig mere tryg.