Hej Sara,

Jeg har læst et sted om et par, der holdt en pause med det åbne forhold.  Hvordan gør man det? Det kunne jeg også godt have meget lyst til. Men min mand og jeg er ikke enige om det.

KH Solsikke.

SVAR:

Hej Solsikke.

Hvordan man lukker og holder en pause  – tja, det gør man jo ved at aftale, at man vil gøre det. Gerne med en tidsramme, der så kan fornys. Man kan med fordel også tale om, hvad lukningen går ud på. Faktisk er at ‘skrue ned’ måske en bedre betegnelse. Helt lukket er det, når man er totalt monogam en periode. Det kan også være man aftaler, at man ikke ser nogen hver for sig i en måned, tre måneder – men stadig er åbne for fælles eventyr. Det kan også være, at dealen er, at man siger: indtil jul skal der ikke flere nye ind over, end dem vi kender nu. Eller indtil jul skal du kun se din elskerinde en gang i måneden.

Jeg oplever, at det er godt at tage farten af, hvis oplevelser med andre giver det oprindelige forhold baghjul på en måde, så forholdet begynder at halte. Det er i mine øjne nok, at den ene part mener dette.

Det er, som du skriver, ikke altid et par er enige om, om det er tid at trække kræfterne hjem. I min optik er det tid, når den ene siger det er tid, for det er tegn på, at der er noget, der skal ses til i det oprindelige forhold, noget der skal tales om og have opmærksomhed. Måske trænger parret til at forny deres fælles intimitet. Og gør de ikke det, når den ene part savner det og beder om det, vil parret glide længere fra hinanden.

Man lukker ikke (eller skruer ned) for at holde folk ude, men for at koncentrere sig om at dyrke den intime forbindelse hjemme. For at tanke op, pleje, nære – og nogen gange reparere. Jeg finder, dette kan være svært at gøre sideløbende med det åbne, selvom det naturligvis er det optimale.  Hvis de oprindelige parter er ude af trit, er det i mine øjne en god ide at tage tid til at genfinde hinanden, før man kører på med andre partnere. Om evt. eksisterende partnere skal helt ud i kulden eller kan være på vågeblus, er en skønssag. Er grænsen for hvad der føles godt overskredet for den ene (mest tilbageholdende) part, kan de føles nødvendigt at få sin kæreste helt for sig selv igen en tid. Men den version kan for den anden føles rigtig ubehageligt. Det er ikke rart helt at slippe en, man er glad for. Det kan dog være nødvendigt. Alternativt kan en kort pause fra andre partnere og derpå en modereret aftale om samkvem med andre være en måde at vende mere energi hjemad på, uden at sort/hvide åbne eller lukke løsninger bliver brugt.

Helt konkret: Det er nok en god ide at mærke efter, hvad det præcist er, du savner, siden du ønsker at lukke forholdet. Så du kan sætte ord på, hvad der er, der gør dig ked af det (eller hvad du nu føler) – og hvad din mand konkret kan ændre/ blive bedre til/ gøre mere af, for at det ikke sker mere.  Det er som regel bedre at fremlægge et savn og et konkret ønske om mere af noget, end det er at ‘kræve et forbud’.

Det er muligt, I som udgangspunkt ikke synes det samme omkring, om I skal være sammen med andre eller ej lige nu. Men fuld indblik i, hvor meget den ene part lider (uden bebrejdelse!), er tit med til at give den anden person den empati og det bredere perspektiv, der gør det nemmere at finde et kompromis eller simpelthen at slippe det lystbetonede for at pleje det derhjemme.

Det kan også hjælpe at snakke sammen om det, alle de, der er involveret. Altså, hvis der nu var en fast kvinde udover dig i din mands liv, så at du tog kontakt til hende: Bare I to kvinder mødtes og snakkede ærligt om, hvordan det går og jeres følelser, og du fortæller, hvordan du kan blive mere tryg og glad. I kan også tale alle tre, men jer to først tror jeg er en god vej. Dette forslag kræver mod og vilje til at vise sig sårbar. Men kommunikation og fælles fodslag er den eneste vej ud af ubalancer.

Måske kan det støtte dig/jer at læse i min bog Kærlighedskontrakten, der skriver jeg en del om at laveaftaler som begge kan gå med til og om at skifte ‘status’.

Håber I finder ud af det.

Kærlig hilsen Sara Skaarup