Bogen Kærlighedskontrakten

Jeg har for nylig skrevet fagbogen ”Kærlighedskontrakten – åbenhed og troskab i parforholdet”. Bogen er den eneste herhjemme om at leve i åbne forhold.

Bogen er en opfordring til at vælge sit kærlighedsliv med fuld bevidsthed og vidt åbne øjne, uanset hvordan andre lever – og at turde være ærlig over for sig selv og sin partner.

“Kærlighedskontrakten” handler også om at skabe og leve i en seksuelt åben relation – om overvejelser, frygt, sejre, forbehold, grænser, tillid og udvikling i forholdet.

I bogen møder læseren fem par - de fleste gift og med børn – der  fortæller om deres erfaringer med den proces det er at ændre et traditionelt til et åbent kærlighedsforhold.

Bogen “Kærlighedskontrakten” udkom i september 2011 på Gyldendals forlag og har sin egen hjemmeside, som du kan besøge ved at klikke her

Kærlighedskontrakten af Sara Skaarup om åbne forhold