Return to love

Posted by on jul 21, 2012

Nogen gange kan man føle sig så alene. Uden for kærtegn, ensom med sin kærlighed. Sengen er så stor og lagnet så koldt. For bange, træt eller travlt til række ud og skabe det, man drømmer om omkring sig.

For mig var vinteren lang i år. Det var, hvis sandheden skal frem, også et hårdt forår. Svært at tro på, at fuglene nogensinde ville sejle højt over en lys himmel igen og mit hjerte føles let.

Men nu. Nu har jeg sommer indeni – nu blomstrer jeg! Jeg har mærket, at fællesskab kan være en realitet. At det faktisk er muligt at skabe et sted, hvor alle er gode ved hinanden. Måske har du også prøvet at længes efter Joanna. Dér hvor man ikke bare skal passe sig selv. Hvis du tror, det bare er et sødt refræn i en sang, så tro om igen!

Drømmelandet findes. Jeg ved det, for jeg har lige været der, og det ligger i Sverige.
En uge om året, når sommeren eksploderer, samles varme jomfruer, heltemodige mænd og andre ildsjæle i skoven syd for Stockholm. Sexsibility Festivalen holdes i og omkring den smukke “Skeppsudden Kursgården” (Skibshytten) der ligger i noget nær paradisets have. Omgivet af marker så langt fra alfarvej, at ingen forstyrres af, at mennesker går rundt uden tøj på, elsker i græsset, hyler mod månen og griner, så sommerhimlen næsten revner over den store sø.

Her prøvede jeg, hvad det vil sige at gå ind blandt fremmede og blive genkendt. Fem dage med sol, sårbarhed, faldende masker og workshops om nærhed, erotik, krop og glæde – og fem lyse sommernætter med hvisken i høje træer, sauna, smil og hænder at holde i.

Her er lys! Her er luft! Og her er mennesker, der tror på kærlighed og satser livet på at leve det. Får en forkommen sjæl massage, dans, kram og fortrolighed nok, forandres man. Så enkelt er det. Kald mig blomsterbarn, fantast, hippie eller skør i potten, kald mig hvas som helst! Men jeg ved, hvad jeg så: Den skønhed og varme, jeg så tit har savnet udenfor min familie her i den hårde by.

Og nu skal varmen spredes, jeg har gemt den. Indeni mit hjerte er nu et rum fyldt med latter fra de forgange dage. Med kys, glædestårer og kærlighed, duften af sommerregn og solskin. Det rum vil jeg gå ind i, når vinteren igen lukker sig om mig – og du må gerne komme med. Du må også gerne rejse med til Skeppsudden næste år. Det er ikke farligt! Det er for alle. Også for dig, og det kan ikke anbefales nok.

4 Svar

  1. sophia fleur
    21. juli 2012

    Hej Sara.
    Hvor skønt at læse om din skønne tur, har nærmest været med igennem din fortælling…vil gerne med på din rejse næste år…knus

    Reply
  2. Carl Johan Rehbinder
    23. juli 2012

    Vilken härlig beskrivning! Jag kan bara instämma i allt du berättar om festivalen. Den var verkligen fantastisk – bättre än någonsin!

    Ja, mer av den varan!

    Reply
  3. Ett sexuellt tillåtande samhälle – på riktigt! « TantraBlog
    31. juli 2012

    […] Mer om Sexsibilityfesivalen: Festivalens officiella hemsida, Charlotte Rudenstam, Charlotte Rudenstam (igen), Charlotte Rudenstam (igen), Sara Skaarup […]

    Reply
  4. Charlotte Rudenstam
    1. august 2012

    Tillsammans kan vi förändra världen. En värld av kärlek. På många sätt. Här är några förslag:
    http://homoamorus.com/index.html

    http://www.facebook.com/pages/Homo-amorus/401140369942251
    och på engelska
    http://lustochliv.blogspot.se/2012/07/time-for-pussy-power.html

    Knus
    Charlotte Rudenstam

    Reply

Skriv et svar